Menu Download Kolofon

PLANSTRATEGI 2015

Udgivet af Odense Kommune, april 2015
Layout og web: Stupid Studio

ILLUSTRATIONER OG FOTOS

Odense Kommune, Stupid Studio, Hans Kristian Hannibal-Bach, Kirstine Mengel, Bo Jessen, Oliver Gram og Nils Lund Pedersen.

NY ODENSE

Danmarks grønneste storby

STRATEGISK MÅLSÆTNING

Vi skal gøre Odense til en markant grøn og blå storby. Det skal ske ved at styrke Odenses eksisterende grønne og blå struktur og ved at prioritere og nytænke det grønne og blå, i samarbejde med borgere, virksomheder og investorer, når vi udvikler den tætte storby.

Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af Danmarks grønneste storby

icons_groenomstillingGrøn omstilling
icons_kvalitetKvalitet
icons_samarbejdeSamarbejde
icons_maalbar_effekterMålbare effekter

Spørger man odenseanerne, hvad der er det bedste ved Odense, vil mange svare, at det er byens grønne områder. For i modsætning til de øvrige storbyer i Danmark har Odense allerede store grønne og blå kvaliteter. Det skyldes ikke mindst fjorden, Odense Å og de øvrige ådale, der sætter stort præg på byen og skaber en række grønne og blå forbindelser mellem bymidten og det åbne land. Sammen med de grønne områder og parker inde i byen og naturområderne uden for den sammenhængende by, udgør de en grøn rygrad i storbyen Odense.

Det er en særlig styrke, som vi vil udnytte mere i fremtiden. I Miljøpolitikken har vi defineret naturen som det bæredygtige livsgrundlag i Odense. Der er opstillet mål om, at 95 % af alle beboere skal have mindre end 300 meter til et grønt område og vi er godt på vej, da vi foreløbig opfylder forpligtigelsen for 90 % af borgerne. Samtidig skal skov- og naturarealet i Odense Kommune vokse med 60 % fra 2009 til 2020. Foreløbig har vi fået 462 hektar ny natur, svarende til en 23 % forøgelse, og i Kommuneplan 2013-2025 er der ligeledes opstillet en række retningslinjer for, hvordan vi fastholder og styrker byens grøn-blå struktur.

Men det er ikke nok. Hvis Odense skal blive Danmarks grønneste storby, kræver det, at vi tænker grønne og blå løsninger ind i storbytransformationen og især i udviklingen af den tætte by, som i dag ikke er tilstrækkelig grøn. Det er en markant satsning, som kræver investeringer, og som i nogle tilfælde vil kræve ændret praksis i driften af vores grønne områder, og i vores planlægningsarbejde når vi byomdanner. Det er ikke alene en investering, der både kommer både miljøet og naturen til gode, det er også en investering i vækst.

Grønne byer tiltrækker turister, og tiltrækker og fastholder borgere. Undersøgelser viser, at investeringer i grønt i byer kan give en større samfundsøkonomisk indtægt, end det koster at plante og pleje. Det skyldes blandt andet mindre luft- og støjforurening, øget CO2-optag og regnvandsforsinkelse, som hindrer oversvømmelser, samt øget fysisk og mental sundhed for borgerne. Grønne områder lægger således op til fysisk aktivitet og modvirker stress. Løsninger som grønne tage og grønne facader kan herudover medvirke til at forlænge bygningers levetid og nedbringe energiudgifterne. Og vejtræer og nærhed til grønne områder resulterer i at ejendomme stiger i værdi og at kvarterer bliver mere attraktive. Det betyder, at grønne områder af høj kvalitet således kan være med til at tiltrække investeringer.

Opgaven med at skabe en endnu mere grøn og blå storby er ikke én, vi som kommune kan løfte selv. Derfor vil vi arbejde tæt sammen med investorer, virksomheder, byens borgere, frivillige, foreninger og andre organisationer, som vil være med til at gøre Odense til Danmarks grønneste storby.

Det handler både om omfanget, men også om kvaliteten, af de grønne områder vi skaber. Derfor skelner vi mellem to forskellige kvalitetskriterier: Uden for den sammenhængende by og i de grønne korridorer er kvalitetskriteriet især at øge omfanget af, og sammenhængen mellem, de grønne områder, fordi det har den største positive effekt på naturen og biodiversiteten. I den sammenhængende by, og især i den tætte by, hvor der bor flest mennesker, stilles der større krav til de grønne områders variation og funktionalitet.

Denne skelnen er udgangspunktet for de to underafsnit nedenfor. Det første handler om, hvordan vi gør den sammenhængende by, herunder især den tætte by, mere grøn og blå, og det sidste handler om kommunens grøn-blå struktur og især om naturkvaliteterne uden for byen.

Underafsnit I

Vi vil gøre den sammenhængende by grøn og blå

Når vi transformerer Odense fra en stor by til en storby, har vi en enestående mulighed for at skabe en mere bæredygtig by. Det gør vi blandt andet ved at fortætte Odense, så vi skaber grundlaget for mere bæredygtig mobilitet, energiforbrug og arealanvendelse.

Men den tætte by må ikke udvikles på bekostning af Odenses grønne værdier. Vi ser byfortætningen som en mulighed for at skabe en endnu mere grøn og blå by end i dag, som kommer både odenseanerne og naturen til gode.

I dette underafsnit er fokus derfor især på den tætte by, men også på forstædernes grønne potentialer, som skal supplere den tætte by. Vi har opstillet tre indsatsområder, som skal realisere målet om at gøre Odenses position til Danmarks grønneste storby.

Vi vil gøre den tætte by grønnere

Stadig flere vil gerne bo i den tætte by og have adgang til de fordele som det giver, men de vil samtidig have adgang til grønne områder og naturens rekreative muligheder. Det understøttes af mange af de spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført om oplevelsen af tilbuddene i den centrale del af byen. I den seneste ungeundersøgelse blandt byens studerende svarer 51 % af de, der ikke umiddelbart forestiller sig at skulle bo i eller tæt på bymidten efter deres uddannelse, at flere grønne arealer kan få dem til at skifte mening. Når vi tænker grønt ind i fortætningen af Odense, udvikler vi derfor også storbyen, fordi vi gør det mere attraktivt at bo i både den tætte by og den samlede storby.

Der behøver ikke at være en modsætning mellem udvikling af en bygningsmæssigt tæt by, med højere befolkningstæthed på den ene side, og udviklingen af en grøn by på den anden. En bys forskelligartede naturgrundlag og terræn giver nogle særlige muligheder for at skabe forskellige typer grønt, som både kan skabe biodiversitet og bidrage med rekreativ og æstetisk kvalitet.

Der hvor vi bor tæt – i bymidten, i brokvartererne og i nogen grad i vores forstæder, er det særligt vigtigt at det grønne kan opfylde flere forskellige funktioner. Derfor har vi særligt fokus på at skabe multifunktionelle grønne områder med stor variation.

I storbyen Odense skal der derfor være adgang til mange forskellige slags grønne områder. Vi vil have områder med sanselig vild natur, som giver enestående rekreative oplevelser, som eksempelvis dele af strækningen langs med Odense Å. Derfor arbejder vi i projektet ”Ud i det blå – Odense Å” på at gøre åens særlige små naturoplevelser mere tilgængelige. Vores grønne områder skal også give mulighed for fysisk aktivitet, motion og leg, for at understøtte borgernes fysiske sundhed. Et eksempel på dette er legeruten, hvor en række aktivitets- og legepladser langs med Odense Å giver mulighed for leg og bevægelse i naturskønne omgivelser.

Vi vil også skabe grønne åndehuller i den tætte by, som giver rum til ro og fordybelse og er med til at forbedre borgernes mentale sundhed. Muligheden for at slappe af og lade op bliver endnu mere vigtig, når vi gennem vores fortætning af byen arbejder for at skabe en mere dynamisk og levende by. Derfor vil vi sikre grønne friarealer og lommeparker, når vi omdanner byens gamle industriområder. Vi vil også revidere byfornyelsesstrategien fra 2009, og sætte fokus på friarealforbedringer og gårdsaneringer, for at skabe grønne byrum og gøre tætbyens boligområder endnu mere attraktive. Samtidig vil vi fastholde de 23.000 bytræer, som vi har i byen i dag.

Vi vil i kommuneplanen prioritere grønne tage og grønne facader som værktøjer til at skabe en grønnere og mere bæredygtig by. Udover at grønne facader giver en meget grøn visuel effekt, har grønne tage og facader en lang række andre fordele, som eksempelvis at medvirke til at forsinke regnvand, dæmpe støj og reducere luftforurening, ligesom de er nedbringer energiforbruget og forlænger bygningernes levetid. I byggerierne på Thomas B. Thriges Gade er flere grønne tage på vej, men vi stopper ikke her. Vi indarbejder mål for grønne tage og facader i Kommuneplan 2016-2028, og vil på forsøgsbasis bruge disse, blandt flere værktøjer, i arbejdet med energirenoveringen af kommunale bygninger.

Vi vil bruge regnvandet rekreativt og til at skabe bedre natur i forbindelse med klimatilpasning

De øgede mængder regnvand, der følger med klimaforandringerne, er ikke bare en udfordring i form af eksempelvis oversvømmelser ved skybrud. Det er også en mulighed for at skabe en flottere, grønnere, sundere, mere spændende og mere levende by i samarbejde mellem med Vandcenter Syd og de berørte grundejere. I stedet for at lede vandet væk under jorden, vil vi tænke vandet ind som et afstressende, rekreativt og flot virkemiddel på overfladen i byens rum.

I forbindelse med Kommuneplan 2013-2025 lavede vi et tillæg, der beskriver Odense Kommunes klimatilpasningstiltag over for de stadigt stigende regnmængder og oversvømmelsesrisici. Her er der allerede fokus på klimatilpasningens rekreative potentialer og mulighed for, at denne kan bidrage til en øget biodiversitet. To at de tætteste kvarterer i byen – Bymidten og havnen, er udpeget som særlige fokusområder, ligesom der er fokus på arealer langs med Odense Å. Der udarbejdes en handlingsplan, som peger på konkrete indsatser for klimatilpasningen. I handlingsplanen vil vi have særligt fokus på, hvordan vi kan udnytte de rekreative potentialer i de øgede regnmængder – i den tætte by, såvel som i resten af byen.

Vi intensiverer i den forbindelse samarbejdet med Vandcenter Syd og grundejerne for at sikre, at de mange investeringer, der gøres i klimatilpasning overfor øgede regnmængder, også giver positive effekter for biodiversiteten og byens rekreative kvaliteter. Et eksempel på dette er pilotprojektet ”Klimaklar i Skibhus”, hvor regnen i en oversvømmelsesramt del af Skibhuskvarteret håndteres på overfladen, frem for at blive sendt i kloakkerne. Samtidig skal projektet medvirke til at gøre kvarteret grønnere og skønnere.

Vi vil arbejde med spiselige elementer i storbyen

Fyn har en stærk tradition for at producere nogle af Danmarks bedste fødevarer og Odense skal være en del af Fyns grønne bæredygtige have, som det beskrives i Miljøpolitikken. Derfor arbejder vi allerede med at indarbejde økologi i kommunens drift, ligesom vi har opstillet mål om, at fordoble arealet, der anvendes til økologisk dyrkning i Odense Kommune.

Vi vil også arbejde sammen med byens borgere om at skabe fødevareinitiativer i den tætte by og forstæderne. Fødevareproduktion i byen gør bybilledet grønnere og kan være med til at tilfredsstille borgernes stigende efterspørgsel efter lokale, sunde og økologiske fødevarer. Samtidig er der et stigende forbrugerønske om fokus på miljø og bæredygtighed, sunde livsstile, fødevarekvalitet, samt at kende til og minimere fødevarernes rejse fra jord til bord.

Erfaringen fra byer verden over, hvor der bliver sået, plantet og høstet som aldrig før, er, at fælles dyrkning af byen er med til at understøtte den sociale sammenhængskraft, ved at stimulere fællesskaber, skabe frivilligt engagement, lokal forankring og derved underbygge bydelsidentiteter.

I Odense er de mange kolonihaveforeninger en vigtig del af det grønne billede. Haverne giver mulighed for at have en lille privat grøn oase tæt på bymidten. De indgår i Odenses stisystem, hvor der om dagen er fri passage for alle, og haverne kan erhverves for en pris, der er overkommelig for de fleste. Kolonihavernes kvaliteter vil vi værne om. Det sker blandt andet med projektet ”Den bæredygtige kolonihave”, som sætter fokus på miljø, økonomi og fællesskaber.

Derudover vil vi, som et af flere værktøjer til at sikre de grønne områders multifunktionalitet, i større grad plante spiselige planter, buske og træer i byens grønne områder. Vi vil understøtte frivillige fødevareprojekter i mindre skala i byens rum, som eksempelvis byhaver, bybier og byfarme (i form af grøntsagsproduktion) ved at udpege og stille kommunale arealer til rådighed og støtte op om etablering. Vi vil også arbejde med at øge interessen for bæredygtig fødevareproduktion og sunde livsformer i folkeskolen. Det sker blandt andet gennem projektet ”Fra haver til maver”, der, med udgangspunkt i skolehaverne, blandt andet lærer skoleeleverne om naturen, landbrug og sunde madvaner.

Underafsnit II

Vi vil bevare og styrke kommunens grøn-blå struktur

Det er ikke kun i den tætte del af byen, at vi vil sikre Odenses grønne profil. Vi vil også styrke kommunens grøn-blå struktur.

Odenses blå struktur består af fjorden, samt et net af ådale, som byen har udviklet sig omkring. Odense Ås forløb gennem hele byen sikrer en rekreativ og biologisk forbindelse mellem land og by. Den grønne struktur udgøres af en række grønne forbindelser mellem det åbne land og byen, via de bynære landskaber, fredninger og byens parker og grønne områder. Ud over fjorden og ådalene, og en række mindre naturområder, danner skovene ved Hesbjerg, grusgravene ved Tarup-Davinde, og skovrejsningsområderne ved Kirkendrup og Elmelund, samt vådområdeprojekterne ved Stavis Å, Ryds Å og Kærby Mose, rammen om vigtige naturoplevelser og friluftsliv i Odense Kommune.

Det er alt sammen værdifulde kvaliteter, som vi skal holde fast i. Derfor er der i Kommuneplan 2013-2025 udpeget en grøn-blå struktur af sammenhængende naturområder, der skal friholdes for byggeri og anlæg, samt en række økologiske forbindelser mellem disse områder, som så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg, der forringer spredningsmuligheder for dyre- og planteliv. Ved infrastrukturanlæg på tværs af den grøn-blå struktur prioriterer vi at mindske barrierevirkninger for både natur og mennesker. Vi skal også holde ådalen fri for byggeri, både i selve den fredede ådal, men også i de tilstødende grønne områder. De skal udgøre et sammenhængende naturnetværk, som sikrer biodiversiteten og giver værdi til Odenses borgere og besøgende. Størrelse af, og sammenhæng mellem, naturarealerne er vigtig, både på grund af den værdi det giver til byens borgere, og for naturens biodiversitet.

Vi udvikler vores naturområder ved at etablere vådområder i form af enge og moser. Det forbedrer biodiversiteten og vandmiljøet, og hindrer kvælstofudledning, som skaber iltsvind i fjorden. Etableringen af vådområder kan samtidig mindske risikoen for oversvømmelse ved kraftige regnskyl. Et af de steder vi har genetableret et vådområde er i Kærby Mose, i den sydøstlige del af Odense.

Vi etablerer også store bynære skovarealer i samarbejde med Vandcenter Syd og Naturstyrelsen, der øger naturens biodiversitet, sikrer adgang til skov for odenseanerne og medvirker til grundvandsbeskyttelse, fordi arealerne friholdes for opdyrkning og bebyggelse. Vi indgik i 2001 en aftale med Odense Vandselskab (nu Vandcenter Syd) og Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) om at rejse skov i Odenses vestlige og sydlige del. I Kirkendrup har staten etableret skov på næsten 200 ha, og blot 6 km vest for bymidten omkring landsbyen i Elmelund har Odense Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen, Vandcenter Syd og borgere plantet en 360 ha stor sammenhængende skov med over en million træer, samt stier, mindre vådområder, åbne naturarealer og en lang række rekreative faciliteter. Den bliver knap 20 gange så stor som Fruens Bøge Skov, og dermed Odenses største sammenhængende og offentligt tilgængelige skov.

Som en del af skovrejsningsprojektet i Elmelund, er Elmelund Folkeskov blevet til. Folkeskoven udgøres af mere end 18.000 træer, som er købt af borgere og virksomheder.

Projektet er drevet af Growing Trees Network i samarbejde med Odense Kommune.

Vi vil revidere skovrejsningsaftalen med Vandcenter Syd og Naturstyrelsen og eventuelle andre medfinansierende interessenter, for at tilpasse den i forhold til ny viden om grundvandsbeskyttelse, og for at sikre, at skovrejsningen tilfører naturen og borgerne i Odense den størst mulige kvalitet. Samtidig skal revideringen på den ene side sikre, at der er en tæt sammenhæng mellem vores udvikling af det grønne og transformationen af Odense til en storby, og på den anden side at vi kan nå det ambitiøse mål om forøgelse af vores naturareal.

Til sidst vil vi i højere grad samarbejde med vores nabokommuner om at tænke grønne områder sammen på tværs af kommunegrænser, for at forøge det sammenhængende grønne areal og styrke biodiversiteten, såvel som de rekreative potentialer for fynboerne.

Nedenfor kan ses et kort, der viser kommunens grøn-blå struktur:

Odenses grøn-blå struktur

Grøn struktur
læs Mere
Blå struktur
læs Mere

Underafsnit III

Handlinger og retninger

Kommuneplan 2016-2028:

  • I Kommuneplan 2016-2028 skal der, som en del af afsnittet om kvalitet i fortætningen, udarbejdes retningslinjer og opstilles mål for grøn kvalitet i fortætningen, i form af bl.a. kvarterparker, lokal- og lommeparker, samt bytræer, forhaver, grønne facader og grønne tage (Opfylder effektmålet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense)
  • I Kommuneplan 2016-2028 skal der også sættes særligt fokus på de rekreative, æstetiske og biodiversitetsskabende muligheder i den øgede mængde af regnvand (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling)

Besluttede handlinger og retninger:

  • Inden næste planstrategi udarbejdes der en handlingsplan, som peger på konkrete indsatser for klimatilpasningen. Herunder skal vi gennem medfinansiering af igangværende, planlagte og fremtidige klimatilpasningstiltag fra Vandcenter Syd, skabe rekreative grønne og blå strukturer i byen gennem håndtering af vand på overfladen. Det kræver, at der tænkes i multifunktionelle løsninger, når der klimatilpasses, således at vand kan bruges til leg, til æstetiske formål, til bæredygtig vanding af afgrøder mv. (Erhverv og Bæredygtighed, BKF) (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling)
  • Vi vil arbejde for en fordobling af de økologisk dyrkede arealer i kommunen i 2020 i forhold til 2007 (Erhverv og bæredygtighed og Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager)
  • Hver gang vi som bygherrer laver større infrastrukturprojekter, anlægger vi mere eller bedre erstatningsnatur end minimumskravet i lovgivningen (På tværs af forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense)

nye handlinger og retninger:

  • For at realisere målet om at Odense skal blive Danmarks grønneste storby, vil vi sætte endnu mere fokus på udviklingen af kommunens grøn-blå struktur, og tænke grønt ind i udviklingen af den tætte by. Det vil vi dels gøre ved at øge omfanget af og sammenhængen imellem vores grønne områder i den grøn-blå struktur, og dels ved at udvikle nye grønne områder når vi byomdanner, og videreudvikle de eksisterende grønne områder i den sammenhængende by, så de indeholder flere funktioner. Vi vil også anvende nye metoder til grønt i den tætte by, i form af f.eks. grønne tage og grønne facader. Samtidig vil vi styrke vores formidling af Odense som Danmarks grønneste storby. Dels for at promovere Odense, og dels for at inspirere andre til at tage del i udviklingen (BKF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Byens rum fremmer det sunde valg)
  • Der igangsættes en afdækning af eksisterende grønne ressourcer og efterfølgende iværksættes en handleplan for realiseringen af Danmarks grønneste storby (BKF og BMF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Byens rum fremmer det sunde valg)
  • Vi vil inden næste planstrategi revidere byfornyelsesstrategien fra 2009, som har fokus på boligforbedringer og områdefornyelse. Fremover vil vi have fokus på at anvende den offentligt støttede byfornyelse strategisk til friarealforbedringer og gårdsaneringer, for at virkeliggøre den grønne storby og gøre tætbyens boligområder endnu mere attraktive (Byudvikling, BKF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Byens rum fremmer det sunde valg)
  • Som et af flere værktøjer til at skabe multifunktionelle grønne områder i byen, vil vi i højere grad arbejde med spiselige elementer i form af planter, buske og træer. Samtidig vil vi understøtte frivillige fødevareprojekter i mindre skala i byens rum, som f.eks. byhaver, bybier og byfarme ved at udpege og stille kommunale arealer til rådighed, både i form af midlertidige og permanente aktiviteter, samt støtte op om etablering og medvirke til at skabe opmærksomhed om projekterne (Byudvikling og Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager)
  • Vi vil løbende udvide inddragelsen af frivilligere, borgere og foreninger, herunder børn og unge i børnehuse og på skolerne, i udformningen og driften af vores grønne områder og naturarealer i Odense (Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber)
  • Vi vil i folkeskolerne bruge naturen til at undervise børn i vigtigheden af en rig og mangfoldig natur i byerne og blandt andet gennem projektet ”Fra haver til maver” sætte fokus på dyrkning af sunde madvarer og sund livsstil (BUF) (Opfylder effektmålet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager)
  • I forbindelse med den del af de igangværende og fremtidige energirenoveringer af de kommunale bygninger, som ligger under driftsbudgettet, skal der laves forsøg med at gøre udtrykket visuelt grønt, f.eks. gennem grønne tage og facader (Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Bæredygtig byudvikling)

Fortsæt til næste afsnit