Menu Download Kolofon

PLANSTRATEGI 2015

Udgivet af Odense Kommune, april 2015
Layout og web: Stupid Studio

ILLUSTRATIONER OG FOTOS

Odense Kommune, Stupid Studio, Hans Kristian Hannibal-Bach, Kirstine Mengel, Bo Jessen, Oliver Gram og Nils Lund Pedersen.

NY ODENSE

En tæt storby
bygget på kvalitet

STRATEGISK MÅLSÆTNING

Odense består af bymidten, de centrale bykvarterer og selvstændige forstæder, der med hver deres identitet og kvaliteter bidrager til at skabe en moderne og mangfoldig storby. Vi skruer op for byfortætningen for at udvikle bymidten til et stærkt og attraktivt centrum, der er omdrejningspunkt for hele storbyen Odense. Det gør vi ved at lade byudviklingen ske indefra og ud inden for den sammenhængende by, primært omkring bymidten og letbanen. Byfortætningen skal ske med kvalitet og omtanke. Det skaber ikke kun en ny, attraktiv storbyprofil, men er også afgørende for, at Odense bliver en dynamisk, levende og konkurrencedygtig storby.

Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en tæt storby bygget på kvalitet

icons_groenomstillingGrøn omstilling
icons_kvalitetKvalitet
icons_kritiskmasseKritisk masse
icons_maalbar_effekterMålbare effekter
Definitioner på fortætning og byudvikling:
Byfortætning – er en bedre udnyttelse af arealer med højere og/eller tættere byggerier
Byomdannelse – er at nedrive eller genbruge byens utidssvarende eller lukkede erhvervsejendomme til nye aktuelle byformål
Byudvikling – dækker over den samlede udvikling af byen – både byomdannelsen i den eksisterende by og den byvækst, der finder sted i byens kant – byens forstæder

Odense Byråd tog i forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 en skelsættende beslutning om, hvordan vi planlægger byudvikling i Odense: Byen skal vokse indad, i stedet for at vokse udad. Den fortsatte udbygning med åben-lav bebyggelse på bar mark skal derfor nedprioriteres til fordel for byudvikling gennem fortætninger og omdannelser i den eksisterende by. Konkret godkendte byrådet en ny byudviklingsmodel, der hed 70 % byudvikling gennem byfortætning og byomdannelse i den sammenhængende by – 30 % byudvikling på bar mark i de selvstændige forstæder.

fortaetningsprincip

Beslutningen om at bygge en tættere by, er en af de mest afgørende forudsætninger for storbytransformationen. Det er det fordi en tættere by betyder øget kritisk masse: Et større befolkningsunderlag for handel, erhverv, kultur, fritidsaktiviteter, forsyning, kollektiv trafik og offentlig service. Derfor er en tættere by mere bæredygtig, og kan danne rammerne for et langt mere attraktivt, levende og mangfoldigt storbyliv, som skal gøre Odense konkurrencedygtig i forhold til at tiltrække og fastholde virksomheder og talenter, der kan skabe vækst og arbejdspladser.

I Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028 skruer vi op for byfortætningen ved at prioritere, at Odense byudvikles inde fra og ud i den sammenhængende by. Det betyder, at byfortætnings- og byomdannelsesprojekter omkring bymidten og langs letbanens linjeføring prioriteres højest. Det betyder også, at der ikke udlægges nye arealer til byudvikling i de selvstændige forstæder.

Vi sætter fokus på, hvilken storby byfortætningen skal skabe. Det gør vi blandt andet ved at fortætte med kvalitet og omtanke. Det vil sige med fokus på tilpasning til omgivelserne, respekt for kulturhistorien og bydelsidentiteter, gode bo- og friarealkvaliteter, grønne og blå rekreative elementer, bæredygtige byggerier, byrum i menneskelig skala og ikke mindst nærhed til transport, service og indkøb.

I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi på baggrund af byudviklingsmodellen vil byfortætte med omtanke og kvalitet, og hvilken rolle letbanen spiller i transformationen af den tætte, sammenhængende storby Odense.

Underafsnit I

Vi skærper byudviklingsmodellen for at fremme storbytransformationen

Byfortætning skal gøre bymidten til et stærkt centrum for storbyen Odense

Odense by er en åben og arealmæssigt stor by, der breder sig langt ud i landskabet. Byen består af bymidten, de centrale bykvarterer og forstæderne, der tilsammen udgør den sammenhængende by, samt af de selvstændige forstæder. Det dominerende træk er de store og velfungerende forstæder, som giver borgerne mulighed for at bo i grønne omgivelser i periferien af byen, men stadig forholdsvist tæt på bymidten med alle storbyens tilbud inden for rækkevidde. Det er en bokvalitet, som efterspørges af mange, men som vi allerede har et stort og dækkende udbud af i kommunen – og som suppleres godt af vores nabokommuner, hvor byerne omkring kommunegrænsen også fungerer som forstæder til Odense.

Til gengæld har vi en forholdsvis lille bymidte, der har mange kvaliteter i form af kulturhistorie, hyggelige middelaldergadeforløb, fine bypladser og byrum. Men sammen med de centrale byomdannelsesområder, der støder op til bymidten mangler der flere steder fysisk pondus og befolkningstæthed nok til at udvikle den dynamiske bymidte, der er kendetegnende for moderne storbyer. Vi vil derfor styrke den centrale by gennem endnu mere byfortætning, så den bliver lige så stærk som vores forstæder og vi kan udvikle en storby i balance.

Byfortætning er bæredygtig byudvikling

Fordelen ved at øge byfortætningen- og omdannelse er ikke kun, at vi skaber en moderne ramme for storbylivet i Odense. Det understøtter også Odense som en grøn og bæredygtig storby, fordi byudviklingen koncentreres inden for det eksisterende byområde og dermed minimerer arealforbruget til nye byfunktioner på bar mark, hvilket er til stor gavn for den grønne og blå struktur, som er et af Odenses største aktiver. Den grønne og blå struktur er en forudsætning for fortætningen af byen, fordi den giver adgang til gode bynære rekreative områder. Derfor vil vi ikke presse den grønne struktur med mere byudvikling.

Vi ved, at byfortætningen samlet set er til gavn for miljøet og ikke mindst borgernes sundhed. Det er den blandt andet, fordi flere tilbud bliver samlet på et sted, hvilket gør afstandene i den tætte by kortere og dermed genererer et mindre transportbehov. Det understøtter samtidig udviklingen af en bæredygtig mobilitet med flere gående, mere cykling og mere kollektiv trafik. Ligesom energiforbruget generelt mindskes ved at bygge og bo tættere. Det er ikke byfortætningen i sig selv, der fremmer sundheden, men kombineret med en øget fysisk aktivitet for fodgængere og cyklister og etablering af grønne områder, åbner der sig spændende sundhedsmæssige perspektiver i den tætte by.

Derfor skærper vi 70/30-byudviklingsmodellen ved at skrue op for byfortætning og byomdannelse inden for den sammenhængende by og ved at undlade at udlægge nye arealer til byudvikling i de selvstændige forstæder.

Underafsnit II

Byudviklingsmodellen 2016-2028

Det overordnede princip i byudviklingen i planperioden 2016-2028 er, at Odense skal byudvikles inde fra og ud. Det betyder:

  • At vi prioriterer byfortætnings- og omdannelsesprojekter, der er lokaliseret i bymidten uden for middelalderbyen, i ældre omdannelsesparate industrikvarterer, der støder op til bymidten, så bymidten udvides, samt på arealerne omkring stationerne for Odense Letbanes linje 1 højest,
  • At de øvrige byomdannelsesområder, der er udpeget og bliver udpeget inden for den sammenhængende by prioriteres løbende ud fra deres potentiale i forhold til at bidrage til storbytransformationen,
  • At vi som udgangspunkt ikke udlægger nye byvækstområder i de selvstændige forstæder

Byudviklingsmodellen 2016-2028

Bymidte

Kommende byomdannelsesområder

Selvstændige forstæder

Den udvidede bymidte
læs Mere
Omdannelsesområder i den sammenhængende by
læs Mere
Arealer omkring stationerne
på Odense Letbanes linje 1
læs Mere
Odense Letbane linje 2
læs Mere
De selvstændige
forstæder
læs Mere

Den udvidede bymidte

Vi er allerede i gang med at fortætte i bymidten med Thomas B. Thriges Gade-projektet og med mindre udfyldningsprojekter. Ved fremtidige fortætninger og omdannelser lægger vi vægt på, at det kommer til at ske med særlig stor respekt for den kulturhistorie og bystruktur, som den middelalderlige bykerne rummer, med omhyggeligt tilpassede byggerier i mindre skala.

I bykvartererne rundt om bymidten ligger en række byomdannelsesområder, der er ved at blive, eller har store potentialer for at blive udviklet til, attraktive bykvarterer. Det er Odense indre havn, VIVA-området, City-Campus og Østerbro-kvarteret. Yderligere muligheder for fortætning i bykvartererne rundt om bymidten vil vi vurdere i forbindelse med Kommuneplan 2016-2028. Ved at omdanne i disse kvarterer, udvider vi bymidten og giver den størrelse og pondus.

BYOMDANNELSESPLAN 2.0 FOR ODENSE INDRE HAVN

Vi reviderer den gældende byomdannelsesplan for Odense Havn fra 2003, fordi vi ønsker at understøtte en fortsat udvikling af havnen som levende og attraktiv bydel i Odense. Byomdannelsesplan 2.0 for Odense indre havn bygger videre på den oprindelige vision og planmæssige retning, og har primært fokus på at løse aktuelle udfordringer og på at dyrke potentialet for byfortætning med kvalitet – i samspil med offentlige byrum og infrastruktur. De ændringer som byomdannelsesplanen kommer til at omfatte, vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028.

Arealer omkring stationerne på Odense Letbanes linje 1

I forbindelse med etablering af Odense Letbanes linje 1 vil vi undersøge de konkrete muligheder for at lave byfortætning omkring letbanens stationer, for at sikre en spændende byprofil langs letbanelinjen. Vi vil bruge fortætningen omkring letbanen til at lokalisere boliger, erhverv eller servicefunktioner, så det er nemt at komme til og fra disse områder med letbanen og dermed også understøtte letbanens passagergrundlag. Vi vil undersøge, om fortætningsgraden kan være større nær de af letbanens stationer, hvor der er skiftemulighed til jernbanen, eller hvor der er skiftemulighed til andre transportformer. Det gør vi for at understøtte en bæredygtig mobilitet og det kollektive trafiksystem.

Fortætningen omkring stationerne skal ske under hensyntagen til de kvarterer, som letbanen løber gennem, og kan som sådan få forskellige udtryk, afhængigt af bystrukturen og bydelenes identitet og funktion. De konkrete fortætningsområder, deres rummeligheder og fortætningsgrader vil blive fastlagt i Kommuneplan 2016-2028, med udgangspunkt i de arealer, der ligger indenfor en radius af 400 meter fra letbanens stationer.

Omdannelsesområder i den sammenhængende by

I den sammenhængende by har vi udpeget en række omdannelsesområder, der enten er under realisering eller venter på at blive sat i gang. Det drejer sig om Universitetsområdet, området ved det nuværende Odense Universitetshospital, Kanalvej, Tasso og Jorgensen i Hjallese, Dæhnfeldt i Dyrup, Nordisk Tekstil i Åløkkekvarteret, Højstrup i Bolbro og Dalumvej (Dalum Papirfabrik).

NY HELHEDSPLAN FOR DALUMVEJ (DALUM PAPIRFABRIK)

Grundejer og Fjernvarme Fyn har fremsat ønsker om at udvide byomdannelsesområdet med det areal papirfabrikken ligger på, samt at ændre anvendelsen til bolig- og serviceformål. På den baggrund udarbejdes der en ny helhedsplan for Dalum Papirfabrik. De ændringer for byomdannelsesområdet, som helhedsplanen kommer til at omfatte i forhold til gældende kommuneplan, vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028.

Prioritering af omdannelsesområderne i den sammenhængende by

Efterhånden som områderne sættes i spil vil de blive prioriteret ud fra deres potentiale i forhold til at bidrage til storbytransformationen. Her vil deres nærhed til bymidten og til letbanen og deres fortætningspotentiale have betydning. Vi vil prioritere Universitetsområdet særligt højt, fordi det sammen med Campus Odense, Cortex Park og det kommende OUH rummer et af Odenses vigtigste udviklingsområder inden for forskning, uddannelse og sundhed, og er rammen om klynger med robot-, sundheds- og velfærdsteknologi.

De selvstændige forstæder

Der udlægges som udgangspunkt ikke nye byvækstområder i de selvstændige forstæder. Det betyder ikke, at forstæderne nedprioriteres i forhold til den centrale by. Der er i dag udarbejdet – eller ved at blive udarbejdet – lokalplaner, der giver mulighed for at bygge ca. 1.100 nye boliger i de selvstændige forstæder. Heraf er ca. 450 parcelhusgrunde. I den sammenhængende by er der derudover en rummelighed på yderligere ca. 300 parcelhusgrunde. Tilsammen dækker det, det forventede behov for parcelhuse de næste 6 år.

Derudover vil den nye kommuneplan indeholde perspektivområder med mulighed for ca. 1.300 nye boliger i de selvstændige forstæder, heraf ca. 570 parcelhuse. Disse områder kan der planlægges for når antallet af lokalplanlagte boliger i de selvstændige forstæder er ved at være realiseret. Dette vurderes løbende, og senest i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2020-2032.

Der vil være mulighed for at lave helt små huludfyldninger på op til fem boliger. Det vil blive vurderet fra sag til sag, om der skal gives tilladelse til huludfyldninger med udgangspunkt i, om det er planlægningsmæssigt forsvarligt at indpasse dem, f.eks. i forhold til landskabs-, natur- og drikkevandsinteresser.

Odense Letbane linje 2

I forbindelse med planlægningen for Odense Letbane linje 2, der kommer til at ske som et tillæg til Kommuneplan 2016-2028, vil vi i lighed med planlægningen af linje 1, undersøge mulighederne for fortætning i en radius på på 400 meter fra letbanestationerne. Vi vil bl.a. undersøge, om fortætningsgraden kan være større nær de af letbanens stationer, hvor der bliver skiftemulighed mellem de to letbanelinjer, for særligt at understøtte det kollektive trafiksystem og en bæredygtig mobilitet.

VOLLSMOSE

De fremtidige byudviklingsmuligheder for Vollsmose vil indgå i forbindelse med planlægningen for Odense Letbane linje 2. En senere konkret planlægning for Vollsmose vil ske med udgangspunkt i infrastruktur- og byudviklingsplanen ”Fremtidens Vollsmose”, der beskriver muligheden for at åbne den eksisterende infrastruktur i området og skabe bedre forbindelse til, fra og igennem Vollsmose med letbane, bygade, promenade, sivegader og stiforbindelser.

OMRÅDET VED DET NUVÆRENDE ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Planlægningen for letbanens linje 2 gennemføres, før den endelige disponering og anvendelse af området ved det nuværende Odense Universitetshospital er fastlagt. Vi har derfor ikke mulighed for at planlægge, hvordan letbanens linje og stationer kan komme til at betjene området i forhold til dets fremtidige funktion.

Vi ønsker at skabe mulighed for, at letbanens linje 2 integreres bedst muligt i området. Derfor vil vi sikre en mere central betjening med letbanen, hvis der bliver mulighed for dette i forbindelse med planlægningen for området. Det vil indebære, at der skal findes yderligere finansiering til en længere letbanestrækning.

Byudviklingsmodellen sætter retningen for investorerne

Byudviklingsmodellen skal skabe investorsikkerhed i Odense, så investorerne oplever, at der er sat retning i forhold til, hvordan Odense vil blive udviklet over de næste mange år – og at der holdes fast i den retning.

Modellen skal være med til at sikre, at de enkelte byudviklingsområder ikke kommer til at udkonkurrere hinanden tidsmæssigt og anvendelsesmæssigt. Det skal give investorerne sikkerhed for, at deres investeringer kan betale sig, fordi der ikke gives lov til tilsvarende projekter på samme tid et andet sted.

Underafsnit III

Vi laver byudvikling med omtanke

Vi vil skabe byfortætning med omtanke og kvalitet

Det er gennem den fysiske byfortætning og byomdannelse, at storbyen Odense realiseres og finder sin nye form. Derfor skal vi sikre, at det sker med omtanke i forhold til den eksisterende bys identitet og kulturhistorie, og med et særligt fokus på kvalitet, bæredygtighed og nye grønne og blå elementer i de nye byggerier og bydele. Det skal vi, fordi den byggede bys skalaer, rumdannelser, arkitektur, materialevalg og boligkvaliteter har afgørende betydning for, hvor attraktiv en storby Odense bliver.

Byfortætning er ikke lig med, at vi skal bygge meget højt og meget tæt over hele den centrale del af Odense. Byfortætning skal ske med respekt for den eksisterende bys kvaliteter og den kulturarv, i form af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, der fortæller Odenses historie. Men vi har også områder i den centrale by, hvor moderne tæt byggeri kan udføres i utraditionel arkitektur og nye materialer, der kan tilføre Odense nye kvaliteter som moderne storby.

Hver del af Odense har sin egen fysiske identitet. Derfor skal der også være forskellige principper for fortætning, alt efter hvor i byen man er. Den fysiske transformation af Odense skal være med til at fremhæve og forstærke hver enkelt bydels identitet og skal være med til at definere, hvilken rolle bydelen spiller i forhold til den samlede by.

Offentlig service i den fortættede og omdannede by

Odenses strukturelle opbygning og geografiske fordeling af borgere vil ændre sig i takt med det øgede fokus på fortætning og omdannelse i de centrale dele af byen. Det kan naturligt nok også få indflydelse på efterspørgsel og placering af fremtidens offentlige service. Eksempelvis vil behovet for skole- og børneinstitutioner, service til særligt plejekrævende borgere, fritids- og idrætsfaciliteter og lignende i den centrale bymidte vokse, i takt med at flere bosætter sig i bymidten.

I forlængelse af Planstrategi 2015 vil vi undersøge, hvordan den ændrede bystruktur kommer til at påvirke den offentlig service over de næste 12 år. Målet er, at vi kan tilbyde en god offentlig service til de borgere, der vælger at bosætte sig i den tætte by. Det skal blandt andet forhindre, at børn uhensigtsmæssigt skal transporteres fra den ene del af byen til den anden for at blive passet eller gå i skole. Derfor vil vi sikre en tættere kobling mellem de ændringer i servicestrukturen, som den fysiske planlægning afføder og den kommunale budgetlægning.

Underafsnit IV

Handlinger og retninger

Kommuneplan 2016-2028:

  • Byudviklingsemnet revideres
    med et særligt tema om, hvordan vi sikrer kvalitet i byfortætningen, bl.a. med fokus på grønt og at den konkrete byfortætning sker med hensyn til den skala og geografiske kontekst, den etableres i. Temaet suppleres også med placering af nyt alment byggeri (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder)
    Omdannelsesområderne, herunder Dalumvej (Dalum Papirfabrik), City Campus og Odense indre Havn vil blive vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur og friarealer (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder)
    Prioritering af byudviklingen vil blive tydeliggjort. Her vil bl.a. indgå en vurdering af eventuelt nye byomdannelsesområder i en radius af ca. 400 meter fra letbanestationerne og i Vollsmose (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder)

nye handlinger og retninger:

  • Boligstrategi for Odense Kommune
    Vi vil inden udarbejdelsen af den næste planstrategi lave en ny boligstrategi som afløser for Boligpolitikken fra 2003. Strategien skal med udgangspunkt i storbytransformationen udstikke retningen for, hvordan vi kan modvirke den sociale opdelthed og skabe social sammenhængskraft i Odense gennem placeringen af boliger. Vi vil arbejde for at udvikle blandede boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer i samarbejde med både den private boligsektor og de almene boligorganisationer. Det gælder for eksisterende boligområder, men i endnu højere grad i forhold til udviklingen af nye områder, herunder også bymidten. I den forbindelse skal det vurderes om, og i givet fald hvordan, Odense vil udnytte de ændringer af planloven, der giver nye værktøjer til at sikre blandet boligformer. Boligstrategien skal også være med til at sikre, at udbuddet af boliger i bymidten og den centrale by udvides, eksempelvis forskelligartet udbud til familier, par, singler og studerende (Bystrategisk Stab, BMF) (Opfylder effektmålene: Mere blandet beboersammensætning i nye boligområder, Bæredygtig byudvikling)
  • Kobling af behov for offentlig service i den fortættede og omdannede by til budgettet
    Inden udarbejdelsen af den næste planstrategi vil vi opstille et scenarie for hvilken indflydelse storbytransformationen vil få for de kommende års anlægs- og driftsbudgetter, med særligt henblik på at få belyst et muligt ændret behov for offentlig service. Dette vil ske på baggrund af en analyse, der tager udgangspunkt i byudviklingsmodellens konkrete udlæg, byomdannelsen og fortætningen i primært den centrale by i Kommuneplan 2016-2028. Eksempelvis kan børnetallet forventes at vokse i de centrale dele af byen. For at opretholde nærhedsprincippet i forhold til dagtilbuds- og skoleområdet kan der opstå underkapacitet på skole- og dagtilbudsområdet i bymidten og de områder, der ligger lige omkring bymidten. Og med et stigende befolkningstal i bymidten vil behovet for grønne områder, fritids- og idrætsfaciliteter, service til plejekrævende borgere og lignende også ændre sig og dermed påvirke de kommende års anlægs- og driftsbudgetter. Handlingen skal ses i sammenhæng med den foreslåede handling om bydelsroller i afsnittet “Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber” (BMF i samarbejde med BUF, ÆHF, BKF og BSF) (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling)

Fortsæt til næste afsnit